hallo hallo

Om os

Medlemmerne af Guideservice Odense er alle autoriserede og eksaminerede guider fra Visit Odense. Tilsammen behersker guiderne følgende sprog: Dansk, svensk, engelsk, tysk, fransk, italiensk, spansk, japansk og kinesisk.

Alle vores guider har gennemgået en omfattende uddannelse om Odense og Fyn. Derfor kan du altid være sikker på en høj kvalificeret guidet tur. Desuden arrangerer foreningen selv løbende efteruddannelse i form af interne kurser, rundvisninger og foredrag med mennesker med en særlig viden om specifikke ting i vores by og område. På den måde holder vi hele tiden vores viden opdateret.

Guideservice Odenses guider har guidet for Odense kommune, VisitOdense, i over 50 år. Desuden har vores guider lavet rundvisninger på Egeskov i mange år og har haft et tæt samarbejde med dem om løbende opdatering. Det betyder, at guidernes viden om Egeskov er utrolig stor, samtidig med at de er gode til at fortælle alle de skæve historier, som slottet også rummer.

Takket været guidernes omfattende kendskab til seværdighederne, historien samt det daglige liv på Fyn, bidrager de til, at gæsterne får et optimalt udbytte af deres besøg.

Hver guide er ”selvstændig erhvervsdrivende” og står selv for det administrative vedr. booking og betaling. Se mere under beskrivelse af ture og de enkelte guider.